Hvordan vil I huske jeres bryllup?


Billeder fra ens bryllup er livets måske vigtigste billeder.


Et bryllup er en fejring, hvor I som par fortæller en historie til jeres venner og familie. Med til et hvert bryllup er, at I skaber minder hos jer selv og jeres gæster – de vigtigste personer i jeres liv. Den fortælling, kan jeg forevige præcis, som I ønsker og mere til. Og ikke mindst på smukkeste vis. Jeg kan skabe en reportage i billeder, hvor I gennem billedernes nedslag får den fornemmelse til at sitre i kroppen, som I havde på selve dagen. Jeg har en forkærlighed for den nordiske stil med lyse farver og vores natur og traditioner. Vil du gerne have, at jeg skal forevige jeres bryllup? Forespørg på en dato, eller tag fat i mig her på kontaktsiden

Bryllupsfotografi – skønhed og historiefortælling. Men også plan og punktlighed


Begge hjernehalvdele skal i brug når man skal fange de rigtige vinkler og øjeblikke.

Hvad er gode billeder fra et bryllup? Det spørgsmål har jeg fået mange gange. Svaret er naturligvis ikke entydigt. For det første er ethvert bryllup helt unikt, og ethvert brudepar har deres egne ønsker. Det hele begynder med en rigtig god forberedelse, og at man på dagen følger op med punktlighed. Det er lige fra at have aftaler på plads i forhold til billederne fra kirken (eller rådhus m.v.) til optimale steder til at tage brudeparbilleder. Dertil kommer, at man igennem dagen skal huske at fokusere på de ting, der ikke har med logistik at gøre: Skønheden og historiefortællingen. Dette er nok den del, jeg er mest passioneret omkring. Men er plan og punktlighed ikke på plads, så får man heller ikke fortalt den rigtige historie.

Bryllupsfotografi i København og Nordsjælland


Jeg tager billeder over hele Danmark, men er i København og Nordsjælland, at jeg oftest fotograferer bryllupper. Jeg tager også gerne til udlandet. I den forbindelse har jeg eksempelvis taget billeder til Lin og Roberts bryllup i Umbrien i Italien – en utrolig natursmuk ramme om festen. En helt speciel oplevelse, hvor der samtidig også virkelig var tid til at lave fotografisk reportage – noget, jeg sætter meget pris på.